Indlæser
Hold 1 for dig på 3-4 år
Tilmeldingsfrist
Lørdag d. 4. januar 2025 kl. 12:00
Sted
Slangerup Bio,
Brobæksgade 4,
3550 Slangerup
Slangerup Bio
Brobæksgade 4
3550 Slangerup
Hold 1 for dig på 3-4 år
Arrangementsbeskrivelse
Pris 120 kr. pr. barn.
På hold 1 kan dit barn tage en voksen med gratis. I bestemmer selv fra gang til gang, hvilken voksen der deltager! Hvis I synes det er hyggeligt at være flere voksne, så køb et ekstra medlemskab i en voksens navn og angiv alder på en voksen (Så ved vi at medlemmet ikke skal tælles med i forhold til tilskud fra kommunen).
Vi kalder dette hold for vores "biograf-skole". Der er 25% lys i salen under visningerne, så det er en blid overgang til biografens mørke. De første fem visninger er udvalgte kortfilm med meget forskellige typer historier og sidste gang er "eksamensdag" med en film i fuld længde.
Medlemsinformation
Vi får medlemstilskud til alle børn, så det er vigtigt at du tilmelder dit barn og ikke dig selv, når du melder børn ind i vores filmklub!
Ledsagerkort Danske Handicaporganisationer
Ledsagekortet udstedes til personer med handicap, der har behov for en ledsager til at færdes i det offentlige rum. Kortet dokumenterer kortindehaverens behov for at have en ledsager med i for eksempel bus, tog, metro eller lignende.
Ledsagekortet giver dig mulighed for flere steder at medtage din ledsager gratis. Dette gælder på en række kulturinstitutioner bl.a. Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub - Holger.
Ved køb af medlemskab til person med Ledsagerkort udstedt af Danske Handicaporganisationer bedes ledsager kontakte Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub - Holger på mail: forperson@filmklub-holger.dk.
Om Holger
Dette er 41. sæson for Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub - Holger.
Yderligere info kan findes på vores Facebook-side og hjemmeside.
Lørdag den 5. oktober 2024 kl. 10.00
Filmpakke 6 (29 min.)
Ernst i svømmehallen
Instruktør: Alice de Champfleury
Ernst og mor skal i svømmehallen. Mens mor køber billet, kigger Ernst gennem en stor glasrude ind i svømmehallen. Han får øje på en sød pige, og 10 meter vippen. Efter omklædning står Ernst nu i fuld badeuniform, med snorkel og badedyr, klar til at springe i vandet til den søde pige. Men mor hiver ham ned til den anden ende af bassinet hvor han skal lære at svømme. Mens mor vender ryggen til, stikker Ernst over til pigen på det dybe vand, hvor de seje drenge hopper fra 10 meter vippen.
DFI distribution. Danmark 2000. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Storvask – Flyvesokken
Instruktør: Kassandra Wellendorf
Instruktøren Kassandra Wellendorf har med animationsfilmene "Storvask" skabt en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Wellendorf skaber et surrealistisk univers, hvor vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers.
DFI distribution. Danmark 2010. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Cirkeline: På med vanten
Instruktør: Jannik Hastrup
Cirkeline og musene Ingolf og Fredrik er ude at lege i sneen. De bygger en snemus, som det til sidst lykkes dem at skræmme katten med.
DFI distribution. Danmark 1968. 10 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Prik og Plet i sneen
Instruktør: Lotta Geffenblad, Uzi Geffenblad
De to søde kaniner, Prik og Plet, sidder og kigger på det fine snevejr fra deres lille hus og beslutter sig for at gå ud i det. Men pludselig er Plet blevet væk og Prik frygter, at hans ven er forsvundet i sneen.
DFI distribution. Sverige 2008. 8 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Lørdag den 2. november 2024 kl. 10.00
Filmpakke 38 (31 min.)
Hunden Ib kravler op ad stigen
Instruktør: Trylle Vilstrup
Ib er på vej til slagteren, men da han går forbi kirsebærtræet, får han øje på noget. Ib beslutter sig for at kravle op ad stigen, der står i træet, for at finde ud af, hvad der sker.
DFI distribution. Danmark 2021. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Pipfugle
Instruktør: Miyoung Baek
En poetisk animationsfilm om to fugle, der bliver venner. Piropiro bor i skoven og nyder det frie liv, mens Dalle bor i en blomsterbutik i byen. De mødes tilfældigt på en regnvejrsdag foran butikken. Dalle bor i bur, men kan frit flyve ud og ind. Piropiro forsøger at lokke den med ud i skoven, men Dalle har skadet sin vinge. Mon det lykkes for de to fugle at flyve på eventyr sammen?DFI distribution. Korea (Syd) 2021. 9 min. Tilladt for alle.
Hvem? Hvem er syg?
Instruktør: Jessica Laurén
Bamse har ondt i maven. Far ringer til lægen, og mor og far tager med Bamse på hospitalet. Lægerne undersøger Bamses mave og finder ud af, at hun har blindtarmsbetændelse. Bamse bliver opereret og bliver rask igen. Da hun kommer hjem, ringer hun til vennerne, der skal se hendes flotte ar. Men Fugl kan ikke komme, for hun har ondt i maven. Mon hun også skal opereres? Filmene i 'Hvem?'-serien er små film om store følelser. Lille Bamse og hendes venner leger, griner, skændes, græder og hygger i disse varme fortællinger med en god slutning for de mindste børn.
DFI distribution. Sverige 2019. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Farver i fart
Instruktør: Kim Myung-eun
En poetisk fortælling, der bevæger sig på grænsen mellem drøm og virkelighed. En lille dreng skal tage toget alene for at besøge sin bedstemor. Hun har givet ham en grundig beskrivelse af turen. Da han sidder i toget, føler han sig lidt trist til mode i mængden af fremmede mennesker. Han falder i søvn, og pludselig bliver togturen meget mere spændende og farverig. Filmen er en optimistisk historie om, at fremmede er venner, man ikke har lært at kende endnu.
DFI distribution. Korea (Syd) 2014. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Hunden Ib læser en tyk bog
Instruktør: Trylle Vilstrup
Ib vil læse en tyk bog for musen. Men musen forstår ikke, hvad Ib læser. Da de beslutter sig for, at det ikke gør noget, forstår de begge to bogen meget bedre.
DFI distribution. Danmark 2021. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Lørdag den 7. december 2024 kl. 10.00
Filmpakke 18 (29 min.)
Rita og Krokodille: Jul
Instruktør: Siri Melchior
Rita og Boris bager brunkager. De fortæller Krokodille alt om julemanden. Han kommer med gaver til alle børn, rige og fattige, store og små. Man skal bare tro på ham og så være artig, selvfølgelig. Boris siger, at julemanden ikke giver gaver til krokodiller. Men man skal ikke lytte til alt, hvad folk siger. Specielt ikke Boris. Kun, hvis du tror, kan der ske mirakler.
DFI Distribution. Danmark 2018. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Cirkeline: Højt fra træets grønne top
Instruktør: Jannick Hastrup
Det er jul, og musene og Cirkeline laver gaver, bager kager og drager til sidst ud efter et juletræ. På vejen hjem er de ved at fare vild i snevejret, men den lille nissealf hjælper dem, og alle samles til den helt store julefest.
DFI Distribution. Danmark 1970. 14 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Peter Pix: Gaven
Instruktør: Trine Heller Jensen
Peter Pix sidder ved bordet. Han keder sig og roder med et stykke papir, han pludselig kan forme i luften til en æske. Han tager en tusch og tegner en rød streg, som pludselig bliver til gavebånd og binder sig selv rundt om kassen. Nej, det er jo en gave, og den er til mig! Peter Pix bliver glad, kysser og krammer gaven.
DFI Distribution. Danmark 2013. 1 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Hunden Ib holder lillejuleaften
Instruktør: Trine Laier
Ib og Mus holder lillejuleaften. De har gaver til hinanden. Små gaver. Så de glæder sig til store juleaften.
DFI Distribution. Danmark 2019. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Lillefinger – Lillebror
Instruktør: Mette Skov
Lillefingers ven Myren synes ikke altid, det er nemt at være den lille. Heller ikke når der skal pyntes juletræ.
DFI Distribution. Danmark 2015. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Lørdag den 4. januar 2025 kl. 10.00
Filmpakke 40 (32 min.)
Hunden Ib spejler sig
Instruktør: Trylle Vilstrup
Ib tegner et ar på sin kind, mens han ser sig i spejlet. Da musen leder efter Ib, kan den ikke genkende Ib. Ib bliver nødt til at vaske arret af, før musen kan genkende sin gamle ven igen.
DFI distribution. Danmark 2021. 5 min. Tilladt for alle.
Rollinger – Raketten
Instruktør: Vanda Raýmanová og Michal Struss
Brødrene Ben og Tom er to opfindsomme drenge, som slet ikke kan sidde stille. Da Bens cykel går i stykker efter et hårdt styrt, må den på værksted for at blive repareret. Men storebror Tom vil ikke bare reparere cyklen; han vil opgradere den. Ben vil være med, og de to brødre hjælpes ad med at bygge noget, som de aldrig har prøvet at bygge før. En sjov fortælling om nysgerrighed, kreativitet og samarbejde.
DFI distribution. Slovakiet 2018. 8 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Storvask – Sovetryner
Instruktør: Kassandra Wellendorf
Instruktøren Kassandra Wellendorf har med animationsfilmene 'Storvask' skabt en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Wellendorf skaber et surrealistisk univers, hvor vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers.
DFI distribution. Danmark 2010. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Hvem? Hvem er hvor?
Instruktør: Jessica Laurén
Nogle gange kan man blive væk fra hinanden – og finde hinanden igen. Bamse keder sig derhjemme. Mor sidder bare og arbejder. Bamse går over til Kanin, og de henter Bamsegrisen. De går hjem til Fugl og Kat, men Kats mor siger, at de er ovre i parken. Men der er tomt på legepladsen i parken. Nu går de hjem til Bamse for at hente en bold – og her venter en overraskelse. Filmene i 'Hvem?'-serien er små film om store følelser. Lille Bamse og hendes venner leger, griner, skændes, græder og hygger i disse varme fortællinger med en god slutning for de mindste børn.
DFI distribution. Sverige 2019. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Lillefinger – Konkurrencen
Instruktør: Mette Skov
Hvem har de stærkeste ben? Lillefinger, Myren, Kaninungen og flueungerne konkurrerer ude i bakkerne.
DFI distribution. Danmark 2015. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Hunden Ib hjælper en træt knopsvane
Instruktør: Trylle Vilstrup
Ib kører ned til den frosne sø. Der ligger en svane ved bredden. Den er træt og kan ikke lette. Men hvis den sidder på ladet af hans cykel, når han kører hurtigt ned ad bakken, så kan den alligevel få luft under vingerne.
DFI distribution. Danmark 2021. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Lørdag den 1. februar 2024 kl. 10.00
Filmpakke 4 (36 min.)
Cirkeline: Klodsmus
Instruktør: Jannik Hastrup
Det er regnvejr, og musebedstefar fortæller historien om Klodsmus – en musevariant af 'Klodshans', H.C. Andersens eventyr om herremandens søn, der vinder kongedatterens hjerte.
DFI distribution. Danmark 1970. 13 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Mægtige maskiner – Betonkanon
Instruktør: Henrik Selin Lorentzen
Betonkanonen får sammen med betonslisken og pumpen blød beton lige derhen, hvor den skal være. Når betonen kommer ud på jorden, bliver den hård som sten, så man kan gå på den.
DFI distribution. Danmark 2009. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Sallies historier – Hr. Wilders stjerne
Instruktør: Peter Hausner, Søren Tomas
Da Hr. Wilder var barn, ønskede han sig en stjerne i fødselsdagsgave. Det fik han ikke. Da han bliver voksen, beslutter han sig for, at nu skal det være. Hr. Wilder bygger derfor en kæmpemæssig stige, så han kan kravle op og snuppe sig en stjerne. Men hvad er nu det? Stjernen virker ikke som om, den rigtig trives i Hr. Wilders stue.
DFI distribution. Danmark 1998. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Det gule hus – Ella og hendes Papa
Instruktør: Catherine Kunze, Jacob Wellendorf
'Ella og hendes Papa' er den første af fem film fra 'Det gule hus' – et stort hus på Nørrebro i København. En serie magisk-realistiske historier om Chloë og Thea, to små piger, der går på opdagelse i deres store hus i jagten på eventyr bag naboernes døre og lige rundt om hjørnet. I filmen besøger Chloë og Thea den 4-årige Ella og hendes franske far. En film om venskab, magi og pandekager. Ella har et fransk legehus, der ikke helt er i overensstemmelse med danske bygningsregler, hvor man kan drømme sig væk til franske bjerge. En sjov, poetisk historie om hverdagens trylleri.
DFI distribution. Danmark 2011. 10 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Lørdag den 1. marts 2025 kl. 10.00
Arne Alligator og Junglevennerne, Sverige 2024 (61 min.)
Kom og mød den venlige Arne Alligator på eventyr i junglen. Han er ikke alene, men sammen med den piratglade papegøje Pedro, den ensomme abe Antonio, den generte elefant Pelle og den omsorgsfulde pige Lilly. Nyd de små fortællinger om at børste tænder, være en god ven og at man altid skal hjælpe dem, der er i nød.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
Samlet antal tilmeldte: 65
Kontaktinformation til arrangør
Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub - Holger
Tlf: +45 2395 3747
forperson@filmklub-holger.dk
Kontaktinformation til arrangør
Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub - Holger
Tlf: +45 2395 3747
forperson@filmklub-holger.dk