Hold 8 er gallaåbning for BUSTER Filmfestival, som er Skandinaviens største børnefilmfestival!


Lørdag den 20. september 2025 kl. 10
Den gang jeg skrev en bog, Holland/Ungarn 2024 (98 min.)
12-årige Nina drømmer om at blive forfatter. Mens hun øver sig i at skrive, dykker hun ned i sin families historie og finder ud af, hvem hendes mor var. Men det Nina skriver, ændrer hendes historie. Et humoristisk og rørende indblik i et teenageliv, der gennem sjove dramaturgiske greb hylder fortællingens kunst.

Inden filmen byder BUSTERs programchef Tone Mygind Rostbøll alle velkommen til BUSTERs åbningsgalla og et nyt år i din lokale filmklub fra det store lærred. Alle deltagere får efter filmen en mulepose med materiale skabt af forfatter Sabine Lemire (kendt fra ‘Mira’-bøgerne), hvor du kan skrive din egen roman. 

Glæd jer til en sjov og spændende film, når BUSTER Filmfestival inviterer til en flot gallaåbning i din lokale biograf. Filmen er for dig, som er 8-12 år (censur A for alle) med dansk tale.

Vi garanterer, at det er en film, du ikke har set før, da det er første gang, den vises i danske biografer. Gode grin, medrivende plots og fantasifulde universer - glæd jer til en biograffest ud over det sædvanlige, når BUSTER Filmfestival 2025 åbner i din by.

Sluttid ca. 12. Husk at booke en gratis billet! Hold øje med vores Facebook-gruppe i september, hvor vi giver flere oplysninger.

Arrangementet er en del af BUSTER Filmfestival 2025 og afholdes af Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub - Holger i samarbejde med Slangerup Bio.

Om Holger
Dette er 42. sæson for Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub - Holger.   
Yderligere info kan findes på vores Facebook-side og hjemmeside.