Hold 4 for dig på 7 år+
Pris 120 kr. pr. deltager.
Dette hold er for børn og voksne i alderen 7 år+. Film skal ses i fællesskab og derfor bør du overveje om dit barn skal følges med venner, søskende, bedsteforældre eller forældre. Voksne er velkomne som medlem på alle vores hold.
Medlemsinformation
Vi får medlemstilskud til alle børn, så det er vigtigt at du tilmelder dit barn og ikke dig selv, når du melder børn ind i vores filmklub!
Ledsagerkort Danske Handicaporganisationer
Ledsagekortet udstedes til personer med handicap, der har behov for en ledsager til at færdes i det offentlige rum. Kortet dokumenterer kortindehaverens behov for at have en ledsager med i for eksempel bus, tog, metro eller lignende.
Ledsagekortet giver dig mulighed for flere steder at medtage din ledsager gratis. Dette gælder på en række kulturinstitutioner bl.a. i Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub - Holger.
Ved køb af medlemskab til person med Ledsagerkort udstedt af Danske Handicaporganisationer bedes ledsager kontakte Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub - Holger på mail: forperson@filmklub-holger.dk.
Om Holger
Dette er 43. sæson for Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub - Holger.
Yderligere info kan findes på vores Facebook-side og hjemmeside.

Lørdag den 10. oktober 2026 kl. 12
Minions & Monstre, USA 2026 (90 min.)
Dette er den skøre og helt sande historie om, hvordan Minions kommer til Hollywood, bliver superfilmstjerner og laver så meget ballade, at de kommer til at slippe monstre løs i hele verden. Nu må de små gule fyre arbejde sammen for at redde planeten fra alt det kaos, de selv har lavet. Det bliver deres vildeste og mest grinagtige eventyr nogensinde!

Lørdag den 14. november 2026 kl. 12
Dragens Vogter, Kina 2024 (99 min.)
I det gamle Kina finder tjenestepigen Ping ud af, at hun skal passe på den sidste drage og et særligt æg, som kan redde alle drager. Ping og dragen må rejse gennem farlige bjerge og mørke skove, mens skumle fjender prøver at stoppe dem. Undervejs lærer Ping, at selv små helte kan være supermodige, når de passer på nogen, de holder af.

Lørdag den 12. december 2026 kl. 12
Julemand & Co, Frankrig 2017 (101 min.)
Juleaften nærmer sig, og alle 92.000 nisser i julemandens værksted er blevet syge, fordi de mangler C‑vitamin. Julemanden må derfor hurtigt gøre kanen klar og flyve til jorden for at finde en kur. Det bliver en svær mission og julemanden opdager hurtigt, at han bliver nødt til at finde nye venner på jorden, som kan hjælpe ham med at redde julen, før tiden løber ud.

Lørdag den 9. januar 2027 kl. 12
GOAT, USA 2026 (100 min.)
Will er en lille ged med kæmpe drømme. Han får chancen for at spille roarball – en superhurtig og vild sport, hvor de stærkeste dyr kæmper om bolden. Til at starte med synes de andre på holdet, at en lille ged er lidt fjollet at have med. Men Will giver ikke op. Han vil vise alle, at selv små geder kan være seje, løbe hurtigt og måske endda blive roarball‑stjerner!

Lørdag den 13. februar 2027 kl. 12
Børnene fra Sølvgade 2: Tager kampen op, Danmark 2025 (92 min.)
Kristan, Katinka, Kirk og Petra bor trygt og glad hos Miss Nelly og Brian. En dag kommer Kommunetrolden sammen med børnenes rige bedsteforældre forbi. De mener, at børnene skal bo på bedsteforældrenes store slot. Det vil børnene slet ikke. De savner Nelly og Brian og vil tilbage. Derfor finder de på en skør og hemmelig plan, så de igen kan komme hjem til dem, de holder af.

Lørdag den 13. marts 2027 kl. 12
Kæledyrs-ekspressen, Frankrig 2025 (87 min.)
Vaskebjørnen Mogens har en hemmelig identitet som superhelten Falken. En dag stiger han ombord på et lyntog for at stjæle en masse mad til sine venner. Men da passagererne får besked på at stige af toget er Falken pludselig alene med en flok kæledyr efterladt i bagereste vogn. Toget er kapret af en skurk og hvis de skal hjem til deres mennesker og forhindre toget i at køre galt, må de hjælpe hinanden.
Information om arrangementet
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 9. januar 2027 kl. 12:00
Sted
Slangerup Bio
Brobæksgade 4
3550 Slangerup
Arrangør
Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub - Holger
Tlf. +45 2395 3747
forperson@filmklub-holger.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub - Holger bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser